Da jeg havde skrevet første version af Beskytter færdig for et par år siden efterhånden, havde jeg brug for at skrive noget helt andet og det faldt heldigvis sammen med Saxo's første forfatterskole.. Jeg valgte at lave mine besvarelser en smule sammenhængende... Den overordnede historie vil jeg ikke komme nærmere ind på nu, men det var min hensigt at det skulle blive forsættelsen til Beskytter, der ville finde sted ca. 20-30 år efter Beskytter.... Men nu har jeg fået den ide at lave en bog ind i mellem, så i må vente en smule på at høre mere til denne her historie...
Opgaveformulering:
Det gælder om at få læseren med fra start, gøre ham/hende nysgerrig.
Kast en 'krog' ud, som læseren kan bide på. Start teksten, der hvor det brænder på for hovedpersonen. Undgå en masse indledende snak. Hvis der sker noget vigtigt under en familiemiddag, så lad være med at starte morgenen inden, men gå lige på.
Opgave: Skriv en spændende start med titlen BLAFFEREN.
Husk at starte der, hvor det brænder på for hovedpersonen.
Skrivetid: Ca. 15 min.
Længde: Max. 200 ord.
Kast en 'krog' ud, som læseren kan bide på. Start teksten, der hvor det brænder på for hovedpersonen. Undgå en masse indledende snak. Hvis der sker noget vigtigt under en familiemiddag, så lad være med at starte morgenen inden, men gå lige på.
Opgave: Skriv en spændende start med titlen BLAFFEREN.
Husk at starte der, hvor det brænder på for hovedpersonen.
Skrivetid: Ca. 15 min.
Længde: Max. 200 ord.
Besvarelse
Et konstant pres mod hans nøgne overkrop fortalte hans hjerne, at han lå ned allerede inden han åbnede øjnene. Det var en dyb rumlen der havde vækket ham. Han forsøgte at samle spyt nok til at fugte munden, men uden held. Et forsøg på at synke gjorde ondt og smerten gjorde ham midlertidig klar i hovedet. Et flimrende mønster af lys og mørke fik ham til at tro at han var blevet smittet alligevel.
Han drejede hovedet i retning af lyden og så lastbilen. Han sagde set modellen før. Det var en gammel russisk militærlastbil, der med sine seks massive hjul ikke havde problemer med terrænet. Han blev nødt til at komme ud af skyggerne og ud i solen. Han tvang kroppen til at reagere. Sved brød frem på hans pande og han frøs indvendigt. Han vidste at hvis de ikke så ham havde han ikke styrke nok til at komme tilbage i sikkerhed for den nådesløse sol. Sandet under hans hænder gik fra kølig til varm og hans arme gav efter for hans vægt.
Råb. Han hørte nogen råbe. Lyden ændrede karakter og blev højere inden motoren gik i tomgang meget tæt på ham. Stærke hænder løftede ham op og han registrerede svagt at han blev lagt på noget hårdt og fladt.
- Hvad laver du her midt i ingenting? Det var en mands stemme. Han mund åbnede sig til svar men tørst stjal hans ord inden de kom ud.
- Vand! Skaf noget vand! Ud af ingenting kom en bulet og ridset feltflaske og manden løftede hans hoved så han kunne tage en tår. Det brændte i hans mund som om de havde hældt sprit i ham. Han hostede og manden lod hans hoved finde hvile igen.
- Hvad laver du herude? Spurgte manden igen og han skulle til at svare da han mærkede et unaturligt mørke sænke sig som et slør omkring hans tanker.
- De er alle døde, hørte han sig selv sige. - Jeg løb. De er døde.
Han drejede hovedet i retning af lyden og så lastbilen. Han sagde set modellen før. Det var en gammel russisk militærlastbil, der med sine seks massive hjul ikke havde problemer med terrænet. Han blev nødt til at komme ud af skyggerne og ud i solen. Han tvang kroppen til at reagere. Sved brød frem på hans pande og han frøs indvendigt. Han vidste at hvis de ikke så ham havde han ikke styrke nok til at komme tilbage i sikkerhed for den nådesløse sol. Sandet under hans hænder gik fra kølig til varm og hans arme gav efter for hans vægt.
Råb. Han hørte nogen råbe. Lyden ændrede karakter og blev højere inden motoren gik i tomgang meget tæt på ham. Stærke hænder løftede ham op og han registrerede svagt at han blev lagt på noget hårdt og fladt.
- Hvad laver du her midt i ingenting? Det var en mands stemme. Han mund åbnede sig til svar men tørst stjal hans ord inden de kom ud.
- Vand! Skaf noget vand! Ud af ingenting kom en bulet og ridset feltflaske og manden løftede hans hoved så han kunne tage en tår. Det brændte i hans mund som om de havde hældt sprit i ham. Han hostede og manden lod hans hoved finde hvile igen.
- Hvad laver du herude? Spurgte manden igen og han skulle til at svare da han mærkede et unaturligt mørke sænke sig som et slør omkring hans tanker.
- De er alle døde, hørte han sig selv sige. - Jeg løb. De er døde.
Hvis det var de første 200 ord i en bog.. ville du så læse den færdig?
Christian W. Jensen
1 kommentar:
Jeg ville mega meget gerne læse resten. Er faktisk lidt irriteret lige nu over at du lige mener du skal skrive en anden bog først (Jeg ved jo hvor lang tid du tog om den første :P). Men det er super fangende!
Send en kommentar