søndag den 22. maj 2011

Forfatterskoleopgaver og Reaktioner



Jeg ville jo gerne skrive at jeg var blevet spurgt om hvorfor jeg sætter mine forfatterskoleopgaver her på min blog. Men sandheden er, at jeg slet ikke har så mange faste læsere at der er nogen der har fundet på at stille det spørgsmål :)

Jeg tillader mig dog alligevel at svare på det for jeg synes selv at svaret er ganske relevant.

Selv om mine forfatterskoleopgaver ikke (alle sammen) er direkte forbundet med Beskytter, så tager jeg dem med, fordi jeg mener stilen og tonen er meget ens, så hvis du kan forlis med de tekster du læser her på bloggen, så er der en god chance for at du vil synes om Beskytter også :)


Reaktioner... det er en funktion, man kan sætte på sin blog for at give sine læsere en mulighed for at komme med sin umiddelbare reaktion. Da jeg skulle vælge mulighederne, tænkte jeg godt og længe over hvad de skulle være. Den umiddelbare tanke var at jeg kunne indsætte stjerner eller måske bare en ”Like” og ”Dislike”. Men så slog det mig at bloggen jo er om mine ord, så reaktionerne skulle selvfølgelig også være ord.

”?”, ”øv”, ”hmm”, ”okay” og ”smukt” indeholder mellem et og fem tegn, hvilket jeg selv synes er et meget kløgtigt alternativ til at give mellem 1 og 5 stjerner, kokkehuer eller lignende.

Men kommentarer at selvfølgelig at foretrække ;)


Christian

3 kommentarer:

Frk.Bogorm sagde ...

Tillykke med dine "reaktioner"! Jeg kan ikke sætte dem på min blog, selv om jeg rigtig gerne ville! Har sat flueben alle de rigtige steder, men det virker bare ikke!

Frk.Bogorm sagde ...

Hej dér, Frk. Bogorm igen :-)
Takker for din hjælp, har nu reaktioner på min blog:-) Jeg har kigget lidt rundt på din blog - tak for interessant læsning. "Interessant" var jo ikke en option i reaktioner, så INTERESSANT må jeg skrive her! Held og lykke med det hele, og nu har du i al fald én fast læser! :-)

Christian W. Jensen sagde ...

Hej FrkBogorm...

Jeg er utrolig glad for at kunne hjælpe. Er der en ting jeg har lært her i blogverden er det, at det er et meget hjælpsomt miljø. Men jeg bliver næsten nød til at bemærke at nu når du er blevet fast læser kan du med en kommentar på: http://www.christianwjensen.com/2011/05/what-we-do-in-life.html kan du få to lodder i lodtrækningen om en birolle i min næste bog (og 3 hvis du smider billedet i det indlæg på din egen blog ;)

Christian