torsdag den 18. august 2011

Ceasar Salad a la Jamie og Cooks.com

I starten af vores ferie var vi i Prag og vi havde en fantastisk tur som du kan læse del mere om andetsteds her på bloggen (under Juli). En af de ting der skete dernede var at Karen fik en ceasar salad på dag 3 (Læs om den oplevelser her) og hendes kommentar til det var: Det kan du lave bedre.... Som Barney Stinson ville sige:

CHALLENGE ACCEPTED!!

Så det var på menuen her til aften. Jeg handlede ind i går. Ansjoser, romainesalat, ciabattabrød (Når det bare er til at lave crouttoner af, så bager jeg altså ikke selv) kylling, bacon... sammen med et par andre småting jeg skal bruge i morgen.. Men mere om det.. i morgen ;)

Det første jeg skulle var at finde en opskrift på Ceasar salad for der er helt vildt utrolig mange af dem i cirkulation på nettet. Jeg endte på denne der er en Jamie Oliver opskrift, om ham plejer jeg altså ikke at gå galt i byen med. Anyway..

Opskriften som jeg lavede den.

Salat: (A la Jamie Oliver)
  • 6 kyllingebrystfiletter (opskriften foreslår 4 hele kyllingelår med skind)
  • 2½ ciabattabolle fra hatting (opskriften siger 9 oz hvilket er ca. 250 gram)
  • 3 kviste rosmarin (havde vi lige tilfældigvis i vindueskarmen)
  • olivenolie
  • Salt og peber
  • 8 skiver bacon (der står at man skal bruge Pancetta, hvilket jeg ikke kunne finde, men vil lede bedre efter næste gang. Forklaring følger)

Dressing: (Fundet her på cooks.com og modiciferet en smule)

  • 110 gr. mayonnaise (Hellman's her i huset)
  • 1 spsk. Citronsaft
  • 1 tsk. Worcestershiresauce
  • 1 fed hvidløg fint hakket
  • 1/4 tsp salt
  • 1/8 tsp pepper
  • 55 gr. revet Parmesean ost
  • 1½ spsk. mælk (her letmælk)
  • 2 spsk cremefraiche (tilsat fordi Karen og sønnen mente dressingen smagte lige voldsomt nok af osten)
Fremgangsmåde:
Salat: Find et ildfast fad hvor kyllingen lige kan være i. Riv brødet i stykker på størrelse med din tommelfinger. Tag rosmarinen af stilken og hak det groft. Hæld lidt olivenolie hen over og krydr med salt og peber. Så til et klassisk Jamie Oliver move... Hænderne i maden og vend det godt rundt så alt er "coated" i olien som han ville sige. Nu kommer det smarte. Løft kylllingestykkerne op så de ligger ovenpå brødterningerne. Meningen med det er at brødet suger saften fra køddet og det giver smag til de croutoner de skal blive til. Smid det i ovnen ved 200 grader (jeg gav det 45 minutter som han anbefaler, men jeg tror måske 35-40 minutter også kunne have gjort det). Herefter tages det ud og bacon lægges over.

Grunden til at jeg vil lede længere tid efter pancetta næste gang er at der er mindre fedt på. Planen her var at baconskiverne skulle blive sprøde og stegefedtet vil finde vej forbi kyllingestykkerne og ned til brødet. Problemet som jeg fandt ud af, er at almindelig bacon er for fed og brødet bliver blødt i stedet for sprødt. :(  (Men de få stykker der ikke var blevet bløde, endte som Croutoner med rosmarin og bacon smag!! TOP DOLLAR :D
I ovnen igen i ca. 20 minutter og i mens laver du dressingen i en fart. Ingen hokus pokus her... Alle ingredienserne puttes i en bøtte og røres godt og grundig sammen. Har du tid til overs kan du sætte det i køleskabet og dække bord imens.
Nej der er ikke særlig meget salat på det sidste billede og det er altså ikke med vilje. Fik fat i nogle dårlige salathoveder så jeg måtte kassere de yderste blade, hvilket ikke efterlod ret meget til 3 mennesker. Men godt var det. Bemærk venligst at alt er "Rustisk". Kyllingestykkerne og bacon blev delt med 2 gafler. Salat og brød revet i stykker med hænderne. Ret cool metode, men jeg tror bare at Rustikt er fordi Jamie Oliver ikke gider vaske op...

 
Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: