For det første er jeg begyndt i praktik. Jeg læser jo til at blive fysioterapeut (1½ år igen inkl. bachelor) og i dette modul er jeg i praktik, hvilket betyder at jeg er helt smadret når jeg kommer hjem. Derudover har jeg også fået mine egne faste vagter på arbejde så to-tre dage om ugen nu er jeg først hjemme til spisetid og så skal der lige være tid til at sige godnat til sønnen og forberede sig til dagen efter.
Og som om det ikke var nok så er vi inde i den sidste periode inden mit indsamlingsprojekt til Støt Brysterne løber af stablen. Jeg har nævnt det tidligere og nu begynder det at spidse til. Tidliger har det "bare" været massage i Aalborg, men for et par uger siden blev jeg kontaktet af nogle fys.-studerende fra Odense og resultatet deraf er blevet, at det nu også er muligt at støtte indsamlingen i Odense mens man får massage. Dertil kommer der endnu et nyt tiltag i Aalborg i år, hvor man på Nytorv kan købe Cupcakes til kun 10 kr. Nu kan du jo fristes til at tænke: "Han kan lave mad, skrive bøger, stå for velgørenhedsindsamlinger, være far og en sød kæreste... Kan han virkelig også bage cupcakes nok til at sælge på Nytorv???" og svaret er: NEJ!...
Derfor har jeg allieret mig med de bedste af de bedste:
Bitten fra The Forbitten Word
Ligesom massører/fysioterapeuter/fysioterapeutstuderende i Aalborg og Odense arbejder de også gratis og betalingen for cupcakes går direkte i indsamlingsbøssen fra Kræftens Bekæmpelse. Det bliver et brag af en fest, men betyder altså, at jeg for tiden opdatere min anden blog (Helping-hands.dk) oftere end den her indtil vi passerer den 8. oktober.
Anyway.. hvad skulle have været en kort undskyldning og en lang snak om mad endte lige modsat, så for ikke at bruge alt for mange ord kommer her en masse madbilleder:
Comfort-food: Hjemmelavede pommes Rösti, Panerede kylling og Jalapeno-ostesauce |
Italiensk: Pizza med oksekød og løg samt, skinke, peberfrugt, majs og bacon |
Indisk A la NYBH: Tikki Masala Chicken med hjemmelavede pandebrød, ris og creme fraiche (det blev lidt spicy).. Bemærk venligst hvordan de kan spises som en indisk taco på billedet nederst til venstre :D |
Det var vist alt for i dag. En af dagene kan det være jeg uploader opskrifterne på de ting jeg ikke har skrevet om før.
Christian W. Jensen
1 kommentar:
Jalapeño ostesaucen kan jeg da i hvert fald genkende :-) Kunne godt lige få lyst til sådan en portion nu, selvom jeg lige har mæsket mig i rugbrødsmadder!
Send en kommentar