Normalt ikke en sætning man hører særlig tit og da slet ikke fra mig, men det er tilfældet i dag.
Der var lidt tåget i morges, men nu skinner solen fra en skyfri himmel og jeg kan ikke komme på noget mere malplaceret end det.
Jeg tror nok jeg har skrevet det tidligere, men jeg er for tiden i praktik på en skole i Aalborg og i dag fik vi i 10-pausen at vide at en af eleverne var sovet ind i nat.
Vi samledes i går omkring flagstangen, hvor flaget først blev hejst til toppen, hvor vinden knap nok gad røre det. Ikke engang træernes efterårsblade raslede i vinden, og det eneste der kunne høres i gården var lyden af kondisko på asfalt og spredt snøften. En af lærerne fortæller kort hvad der skal se og derefter tager en anden over og fortæller lidt om hende, der blev taget fra os alt for tidligt.
Hun var farverig, kreativ, god at snakke med, en der kunne tåle sjov og ballade. I hvert fald sådan er hun beskrevet af sine venner. Jeg kendte hende ikke, men alligevel ville jeg ønske livet var en manusskript så man kunne ændre slutningen eller i det mindste vejret så det passede til lejligheden.
Sit tibi terra levis...
Christian W. Jensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar