tirsdag den 15. november 2011

Pære belle monse eller Copenhagen Special

I Weekenden var jeg med sønnen hjemme ved forældrene, mens Karen var i sommerhus med veninderne.

Min far havde fødselsdag i sidste uge, så lørdag aften skulle vi have gæster med tilhørende lækker mad...

Forretten græskar/chilisuppe (smagte mere af græskar end chili)
Hovedret: Sprængt langtidsstegt nakkefilet, med rodfrugter og sauce
Dessert: Pære belle Monse (eller Copenhagen Special)

Af de tre er det den sidste jeg vil fortælle om... Egentlig har jeg ikke lavet nogle af dem, men i forbindelse med mit oldschool tema (Læs her) så vil jeg lige give jer opskriften på hvad jeg i lang tid troede var Pære belle Helene... I lørdags blev det så klart for mig, at det ikke var tilfældet :)


Det er ikke helt tydeligt på de små billeder til højre men denne opskrift er en specialitet fra skibet Dana Corona, hvor den går under navnet Copenhagen Special. Til mit forsvar er den meget lig pære belle helene.

Pære Belle Monse (1 person)


  • 1 nedfalden pære (vigtigt da den skal være meget moden. Alternativt kan du koge en mør)
  • Marcipan
  • Smeltet mørk chokolade.
Fremgangsmåde:
Start med at skrælle pæren (eller den kogte møre pære) og fjern kernehuset med et dertilindrettet køkkeninstrument. Erstat kernehuset med marcipan.
Dyb den marcipanfyldte pære i chokoladesauce og stil den køligt så chokoladen kan stivne.

Server med vanillecreme eller optøet vanilleis.

Det er en FANTASTISK Dessert..

Jeg vender frygteligt tilbage i morgen, hvor du kan forvente årets første julegave fra mig til alle jer, mere eller mindre faste læsere derude ;)


Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: