Casting til Den store Bagedyst
Så kom den store dag hvor der var
casting til bagedysten. Dagen begyndte som så mange andre med
morgenmad med familien og så kørte vi sydpå mod Aarhus. DR's
bygning ligger på Oluf Palmes Alle og den var faktisk ikke så svær
at finde og især hvis man kommer nordfra.
Vi mødtes alle i indgangen og efter
meget kort tid blev vi lukket ind i studie 11, hvilket var min første gang i et studie nogensinde. Havde det været et radiostudie, kunne jeg have brugt det i Beskytter, da min hovedperson som bekendt er Radiovært. Men det kan jo være jeg må lade ham stille op til et interview i TV på et tidspunkt i forsættelsen.
Anyway... Da vi alle var kommet ind så blev vi præsenteret for de to der havde med programmet at gøre og så de to castere, der havde til opgave at sammensætte "the right stuff" til et godt tv-program. De præsenterede programmet, der er den danske version af The great British Bakeoff, der snart går i gang med deres 3. sæson. Mette Blomsterberg bliver en af dommerne og Peter Ingemann fra Hammerslag bliver vært...
Da vi havde fået de oplysninger var det vores tur... Vi skulle jo hver især medbringe noget der fortalte noget om os som bagere.. Der var red velvet cake med flødeost creme. cakepops (tror jeg nok de hedder) cupcakes og mini cupcakes, kærnemælkshorns (en god ide til at bruge det marcipan jeg har liggende i skabet) og meget meget andet.... Og ja... jeg havde også noget med... Kan du gætte det ved at se på denne collage?
Da de havde præsenteret os selv og det vi havde taget med, så blev der serveret sandwich og vand som vi kunne hygge os med, mens de fandt ud af hvem af os der skulle gå videre til næste del af castingen... Og hvis der nu er nogle af arrangørerne der læser med her... så vil jeg godt have lov at foreslå at i næste gang servere lyst brød.. Det mætter ikke så meget og dermed kan vi smage flere af alle de fantastiske kager der blev bagt... værsågod... gratis feedback til et ellers godt og spændende arrangement...
Jeg kan især godt lide hele konceptet (med kage selvfølgelig) men også, at der er lagt hyggen og den positive stemning ved kagebagning, der er i højsædet... Jeg synes (personligt) at alt for mange tvkonkurrencer handler om at skabe splid og intriger ect., så et program hvor de melder ud at det er det positive der skal være i højsædet gør helt sikkert, at det bliver et program jeg skal se når det bliver sendt... Til efteråret tror jeg... Men alligevel.. helt sikkert noget jeg skal se...
Skal du også se den store bagedyst på DR1?
P.S. Nå ja... hvordan gik det så for mig... Jeg kom desværre ikke videre... Hvilket går mig en smule på... Men det er jo blevet en stor succes i England, så mon ikke det også bliver det her i Danmark.... Så jeg får vel chancen igen næste år... Vi er stadig ikke så mange kagebagende mænd i landet (åbenbart) I dag i Aarhus var vi 8 mænd ud af 35, så hvis ikke antallet eksplodere inden næste år, mangler de nok også til den tid... Og så har jeg jo et helt år til at bage flere kager og blive endnu bedre i :)
10 kommentarer:
Hej Christian
Fede billeder fra igår. Jeg var der også ( red velvet med flødeostecreme), og jeg var den sidste til den personlige samtale, men jeg kom desværre ikke til og bage med Mette Blomsterberg i dag :-( Fuldstændig enig omkring den "sunde frokost". Der var en rigtig god stemning hele dagen, hvor man kunne mærke passionen for at bage fælles for alle.
Ane
Hej Ane.
Tak fordi du kiggede forbi og satte et par ord på min blog.. Trist at du ikke kom videre, men vi er da blevet en oplevelse rigere og lur mig om der ikke kommer en sæson 2 vi kan melde os til :) ses vi næste gang?
Christian
Hej med dig!! jeg har sendt en hilsen til dig, tror den er blevet væk i systemet, for jeg kan ikke se den, men tak for sidst, jeg fik lov at være med søndag også, og jeg Mødte Mette Blomsterberg, hun er lige så sød som hun ser ud, dage var mindst lige så hyggelig som lørdag, vi var 8 jyder som dystede om formiddagen, de andre så vi ikke de kom først om eftermiddagen, men de var 10, nu går vi så alle og venter i spænding, vi får at vide om vi skal deltage senest 23 marts.
jeg er ked af du ikke gik videre, men håber det vil lykkes dig til næste år. mange kærlige hilsner fra Inge i Hals
Hej Inge...
Jeg kunne sagtens forestillede mig, at hende Mette Blomsterberg er lige så sød i virkeligheden som hun virker på tv. Enhver, der er så passioneret med sine søde sager må være et godt menneske :D
Hvad mener du med at i var 8 om formiddagen? Var der ikke 10 der gik videre fra om lørdagen? Måske var det derfor casteren ringede til mig lørdag aften (missede opkaldet) fordi de gerne ville have haft mig med alligevel... Jeg hørte nu aldrig fra ham igen.. men jeg prøver da igen næste år... og skal nok krydre fingre for dig.
Christian
Hej igen
der var 2 af os 10 som ikke kom videre,du ved hvem den ene er, og den anden var ham vi sad ved fra trilanka(kan stadig ikke huske hans navn) dem fra København dystede for sig selv, vi blev filmet, vi skulle lave citron pandekager, en af Mettes opskrifter, med noget fyl, samt en smule pynt, du kan se opskriften her på nettet, jeg skal nok fortælle dig om jeg går videre, jeg er den eneste fra Nordjylland, og vi skulle jo også gerne have os precenteret, siger jeg bare fordi jeg så gerne vil!!! snakkes Inge
Hej Christian,
Tusinde tak for at du var med til at gøre Lørdag fantastisk hyggelig. Selv for en vildfaren sjællænder som jeg. Jeg regner da stærkt med at melde mig igen hvis chancen skulle byde sig næste år, men der må man så håbe at jeg kunne komme til casting på sjælland skulle jeg være heldig nok til endnu engang at blive udvalgt, for det var godt nok en lang tur til Aarhus. Dernæst vil jeg meget gerne sende et par krydsede fingre til Inge som under alle omstændigheder laver et fantastisk rugbrød.
Puk
Hej Puk
det var hyggeligt at møde dig, og det var synd du ikke kom videre, men tak for du krydser fingre for mig, det er jeg glad for, hvis du gerne vil høre hvordan det går mig kan du gå ind på enten Hunderum.dk, læse det her, eller facebook mit kaldenavn der er ipmusenehals på hunderum det samme men der står der Yrsa bag ved.
undskyld jeg brugte din side christian, men jeg syntes jeg ville svare Puk kærlige hilsnre til jer begge Inge
@Puk...
Jeg håber også vi ses næste år og selv om du ikke kan komme til casting på djævleøen, så er du hjertelig velkommen herovre i Jylland :D
@Inge: Du skal være velkommen til at bruge min blog til at skrive til Puk, så længe emnet er kagerelevant. og meget apropos kage. Har du mulighed for at sende mig opskriften på dine kærnemælkshorn? :D
Hej igen
tak for det,men hun har skrevet til mig på min mail, men jeg kikker nu ind her så længe kage/bage dysten er interessant.
Kærnemælkshornene kan du finde i alletiders kogebog der har jeg fundet den, hvis ikke du kan finde den skal jeg nok sende den til dig.
jeg bliver mere og mere spændt og nervøs, af at gå og vente på svar, jeg er så bange for at jeg ikke skal komme med, og jeg håber så meget at få den oplevelse, jeg bliver jo ikke yngre, så jeg kan nok ikke søge år efter år, gudskelov at i kan det.
fortsat god dag snakkes
Hej igen
så fik jeg endelig svar, og jeg må sige jeg er lidt trist lige nu, for jeg kom desværre ikke med i programmet, men jeg havde en virkelig god oplevelse de 2 dage i Århus, og det må jeg jo så bare huske på.
mange kærlige weekend hilsner fra Inge Simonsen Hals
Send en kommentar