Kommunikation i København

Sidste år fandt jeg ud af at det havde været mange år siden Karen havde fejret sin fødselsdag. Så derfor påtog jeg mig selv den opgave at arrangere hendes fødselsdagfest. Sidste år blev det til et surpriseparty, hvor vi var omkring de 50 mennesker til kagefest og god mad. I år valgte jeg at gå i den anden grøft. Jeg begyndte planlægningen i januar... for modsat sidste år stod jeg for al planlægningen selv i år og så kræver det altså bare lidt ekstra tid... Og især når det involverede de planer jeg havde lagt. Jeg har hintet til det et stykke tid, men har stædigt holdt fast i at det skulle være en overraskelse.

Så i torsdags da hun havde fødselsdag fik hun kun et kort af mig med teksten: Og af sønnen fik hun et gavekort (hjemmetegnet selvfølgelig) som kunne indløses lørdag til en kjole... Hvad der måske hører med til historien er at vi var til familiefest for 14 dage siden, hvor Karen tilfældigvis kom til at høre om en ny familiefest der fandt sted i dag.. Så hun troede selvfølgelig at kjolen hun havde fået gavekort til, skulle bruges til denne fest...

Anyway.. Fredagen kom og vi havde aftalt at jeg skulle køre hende og sønnen afsted om morgen, hvilket selvfølgelig var fordi sønnen skulle hentes af farfar, så vi kunne gå i gang med hendes gave. Kl. 17.30 satte vi os i bilen og da vi havde kørt lidt ind mod byen skulle hun have bind for øjnene... Hun kunne regne ud hvor vi var indtil vi kom til første rundkørsel i Nørresundby, men der tog jeg en ekstra omgang og det er meget forvirrende når man har bind for øjnene. :)

Så da vi omkring kl. 18 standsede i Aalborg Lufthavn, gættede hun på vi var i Brønderslev (hvor hun har en veninde der bor)... En flyvetur og en togtur senere stod vi på hovedbanegården i København og da vi havde spist her, gik vi til Hotel Richmond, hvor vi tjekkede ind for weekenden. Fredag aften blev brugt på hotellet for Karens Corpus Defectus havde ikke godt af de lange gåture der var igennem Københavns lufthavn...

Lørdag havde jeg egentlig planlagt brunch, men vi var oppe allerede kl. 9 og hotellet havde morgenmadsbuffet fra 7 til 10.30 så vi blev enige om at spise der... Efter mad gik turen ud i Staden for at finde et sted Karen kunne indløse hendes gavekort på en kjole hun havde fået af sønnen... Og der er MANGE butikker i København, der sælger kjoler har jeg fundet ud af... Heldigvis havde jeg husket min lydbog, så hver gang vi kom i en ny butik, fandt jeg et roligt sted tæt på indgangen (eller udgangen om du vil) og tændte for min lydbog, mens Karen gik hylderne igennem efter potentielle kjole... Omkring frokosttid endte vi på Kultorvet, hvor vi fandt Cafe Phønix.

Maden derinde er utrolig god og som det eneste sted (bortset fra i min bog) hvor personalet ikke tog notater, da vi bestilte... (jeg fik nachos med ko og Karen fik en rejesalat)... Et godt tip til madens kvalitet er at se hvor mange gæster der er på restauranten. Caféen er rimelig stor og vi fik det sidste bord, der var ledig... Næste gang tror jeg dog vi skal prøve deres brunch buffet for jeg tror det var den, der havde lokket alle de andre gæster til.

Eftermiddagen gik med at finde den berygtede kjole og købe et par gaver til sønnen. Jeg havde heldigvis allieret mig med en god lydbog, så hver gang hun kom ind i en ny butik, faldt jeg et roligt sted tæt på indgangen (eller udgangen om du vil) og lyttede til den mens hun gik hylderne igennem efter den rigtige kjole. Da vi endelig fandt den hos Monsoon på Strøget, vendte vi snuden hjem mod hotellet, hvor Karens Corpus Defectus havde brug for at hvile inden vi skulle ud og spise aftensmad.

Omkring halv otte gik vi fra hotellet i vores stiveste pus.. Karens nye kjole og mig i jakkesæt og endda slips i dagens anledning... Vi havde ikke noget mål som sådan og endte efter en god gåtur på Hereford Village i Frederiksberggade...

Nu er jeg kommet dertil i mit indlæg hvor jeg forklarer dagens overskrift... Ser du i fredags var jeg i praktik (som jeg har været de sidste tre uger nu) og inden vi gik på weekend snakkede vi om kommunikation og hvordan man snakker med patienter. Herunder kom vi ind på fordelene ved åbne og lukkede spørgsmål. For dem, der ikke er bekendt med det så er åbne spørgsmål de såkaldte HV-spørgsmål (hvem, hvornår, hvad, hvorfor og så videre).. alt dem der lægger op til en uddybende forklaring. Hvorimod de lukkede spørgsmål typisk er Ja/nej spørgsmål... Grunden til at jeg havde arrangeret hele denne weekend, var ikke kun fordi Karen havde fødselsdag, men også fordi jeg havde et meget vigtigt lukket spørgsmål jeg ville stille hende. Og det gjorde jeg her mens vi ventede på vores bestilling...


Jeg så engang det afsnit af How I meet your mother, hvor Ted (hovedpersonen) fortæller, at det længste øjeblik i en mands liv er det øjeblik der går fra han spørger om hun vil gifte sig med ham, og til hun svarer... Det føles endda endnu længere end et mikrobølgeovnsminut (altså et minut hvor du venter på din mad bliver varmet op i mikrobølgeovnen :)) Heldigvis svarede hun ja og det betyder, at vi nu officielt er forlovede.. Faktisk har vi været det i næsten et døgn fra jeg skriver dette, men man kan ikke opdatere sin facebookstatus fra en mobiltelefon og så kan det jo ikke være officielt :D

Jeg kan ikke anbefale maden på Hereford Village i Frederiksberggade.. ikke i den forstand at jeg ikke vil anbefale nogen at spise der... men i den bogstavelige forstand af at jeg ikke kan huske hvordan den smagte :) Jeg kan dog sige at jeg nok aldrig vil glemme middagen derinde.

Billedet af ringen kommer senere... Jeg bliver aldrig særlig god til at aflæse en skydelære så jeg havde målt 0,5 mm forkert hvilket betyder en hel del når det er en ring :( så den skal lige byttes før den bliver vist frem her på bloggen... Men hun har godt nok kigget meget på den siden hun fik den i går..

Jeg håber i andre har haft en lige så mindeværdig weekend som vi har...



 Christian W. Jensen