Og jeg kan også godt indrømme med det samme at selv om jeg skrev for et par dage siden at jeg havde handlet ind til hele ugen så har jeg været på indkøb flere gange siden... Men der er stadig blevet sparet en smule :)
Men lad os da lige snakke om hvad jeg har fået at spise i dag...
Til frokost har jeg fået rester fra onsdag.. Der havde jeg sønnen med i køkkenet og Karen var i biffen.. Og Det blev til mega god mad... Vi fik Nachos med hjemmelavet tomatsalsa fra sønnens kogebog
Familiens kogebog - Madlavning med børnene - Forlaget Globe |
Opskriften på Tomatsalsa som VI lavede den.
Nachos
- En pose nachos fra Santa Maria
- 50 gr. mozerellaost
- 50 gr. cheddarost
- 350 gr. hakket oksekød
- 2 spsk. hjemmelavet tacokrydderi
Salsa
- 350 gr. tomater (udkernede og i små stykker)
- ½ rødløg finthakket
- 2 fed hvidløg, presset
- Saften af ½ lime (1 spsk)
- 1 tsk. tørret koriander (opskriften siger 4 spsk friskhakket koriander, men det havde vi ikke onsdag og da jeg lavede en portion mere i går var det med frisk koriander, men der synes jeg 4 spsk. er for markant)
- ½ tsk. sukker
- 1 tsk. tørret chili fra Santa Maria (Opskriften siger en grøn chili minus kerner)
Halver tomaterne og fjern stilken og kernerne. Bland med resten af ingredienserne og rør godt rundt. Stil køligt indtil servering.
Brun kødet og tilsæt tacokrydderi og lidt vand. Rør rundt ind i mellem indtil vandet er fordampet.
Spred nachos ud på en bageplade i et lag. Læg lidt oksekød, tomatsalsa og revet ost oven på hver og sæt dem i en forvarmet ovn 3-4 minutter til osten er smeltet.
I dag fik jeg rester til frokost... Der var lidt mere tacokød og masser af salsa.. Til det lavede jeg røræg (2 æg, lidt mælk, salt og peber godt pisket sammen) og så lavede jeg nogle tortillaschips.. En hvedetortillas revet i stykker smides i en forvatmet ovn ved 200 grader i ca. 5 minutter... Så er den knastør og selv om det måske ikke er det sundeste, så bilder jeg mig ind at det er sundere end de oliestegte chips der købes..
Sådan en mundfuld ser sådan her ud...
Men det er jo slet ikke syndigt nok til den overskrift jeg har lavet i dag..
Aftenens tallerken så SÅDAN ud:
Og det smagte HERRE godt (og ikke kun fordi jeg lavede det:) )
Det er måske ikke så tydeligt på billedet, men det vi fik i aften var ovnbagte rodfrugter, NYBH's Bøfpakker og så min svogers hjemmelavede whiskeysauce...
De ovnbagte rodfrugter kan du finde her
Opskriften på bøfpakker finder du her hos NewYorkerByHeart
Bøfpakker
Opskriften som jeg lavede den.
Opskriften som jeg lavede den.
- 450 gr. oksefars
- 1½ pakke bacon i skiver (skåret i mindre stykker)
- 1 løg, hakket.
- 4 alm. tomater, Udkernede og hakket til plukfisk
- 3 skiver hvid ost.
Fremgangsmåde:
Oksekød formes til tre bøffer og sættes i hvert sit stykke sølvpapir. Krydret med salt og peber.
Svits bacon og tilsæt løg. Når løgene er klar tilsatte jeg tomatstykkerne og vendte det godt rundt. Derefter fordelte jeg blandingerne over de tre bøffer og smed en skive ost på hver..
Det hele passer med at rodfrugterne kommer i en 200 grader forvarmet ovn (varmluft) og efter 10 minutter sættes bøfpakkerne ind.
Så er begge dele færdig når pakkerne har fået 35 minutter
Når der er 10 minutter tilbage begynder du på saucen.
Opskriften kommer her (næsten) som min svoger skriver den :)
Whiskeysauce
Ingredienser:
- 2 spsk. smør
- 2 spsk. tomatkoncentrat
- 2 tsk. rosmarin
- 2 "fingerspids" salt (Stik klør-fem i en pose salt, og sammen pege-, f*ck-, ring- og tommelfingrene. Det du får med op er = 1 "fingerspids")
- 1 "fingerspids" sukker
- 2 dl. fløde (eller cremefine hvis ikke du føler dig specielt syndig)
- 6 cl. whiskey (4 til saucen og 2 til kokken) Plain slave whiskey som King George eller Tullamore Dew er fint. Det eneste du bør sikre er at den ikke er for røget i smagen da det ret sikkert vil ødelægge saucen.
Fremgangsmåde:
Start med at kværne rosmarinen i en morder for at undgå de lange stykker i saucen.
Smelt herefter smør i en gryde og tilsæt tomatkoncentrat, salt, sukker og rosmarin. Blandingen lader du simre lidt (små 30 sekunder) hvorefter whiskeyen tilsættes. (Der går ca. 3 hætter til saucen og 1-2 til kokken efter humør)
Til sidst tilsættes fløde (eller cremefine) og saucen opvarmes ved svag varme og konstant omrøring (især vigtigt hvis du bruger cremefine da saucen ellers vil skille... og som min svoger siger.. den smager stadig fint men den vil have tabt det meste af sin sexappeal :)
Velbekomme... og i morgen tror jeg vi skal forsøge at være lidt sundere... Og der får du også opskriften på de fantastiske fastelavnsboller vi fik til dessert i aften
Christian W. Jensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar