mandag den 11. februar 2013

Prototype, Kylling og Valentins dag?

Lad os starte med menuen fra i går..

Som jeg nævnte i går formiddags i dette indlæg så skulle vi have langtidsstegt gris til aften.

Inspireret af NewYorkerByHearts opskrift så får i her opskriften som jeg lavede den


Hoisin Pork Wraps.

Ingredienser:
  • 1 afpudset svinemørbrad
  • 1 spsk. friskhakket ingefær
  • 1 fl. (2 dl.) Hoisin sauce

Fremgangsmåde:
Smid gris, ingefær og hoisinsauce i en pose og lad den ligge natten over. 7½ time inden du skal spise smider du det hele i en stegeso og sætter det i ovnen ved 70 grader. Når det er færdigt deler du det med 2 gafler (ligesom pulled pork), rører det sammen med saucen og serverer det i hvedetortillas med coleslaw (opskrift herunder)

Coleslaw

Ingredienser
  • 400 gr. fintsnittet hvidkål (den oprindelige opskrift siger rødkål)
  • 250 gr. lidt grovere snittede gulerødder
  • 4 forårsløg
  • 4 spsk. risvinseddike
  • 4½ tsk sukker

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne og lad det trække mindst en halv time inden servering.

Og det smagte helt vildt godt!! Bortset fra sønnen der mente der var for meget kål i coleslaw'en :)..

Jeg synes helt sikkert godt om denne type coleslaw og især fordi den er endnu lettere end den sidste version jeg lavede.

Nå... Men det var menuen i går... I dag har jeg lavet en prototype på noget der bliver mega sejt... Når det er en prototype betyder det jo, at der er plads til forbedringer.. Til de nysgerrige er her et billede:



Det færdige produkt kommer en af dagene, men du skal være velkommen til at gætte. :D

I aften har vi fået kyllingeburgere.. Hakket kyllingekød er månedens prishug i bilka (450 gr. 20 kr.) Jeg fandt opskriften her hos Lullaby og La La, der efter sigende skulle have fået opskriften fra selveste Oprah.. eller noget i den stil :) Men gode var de i hvert fald.. Jeg brugte den her opskrift på burgerbollerne (dog uden grahamsmel)

I får lige opskriften som jeg lavede dem :)

Kyllingeburger

  • 1 stængel blegselleri (som jeg i øvrigt er ret sikker på jeg er allergisk overfor :S)
  • 1 forårsløg
  • 1½ grønt æble
  • 900 gr. hakket kylling (10%)
  • Saft og finthakket skal fra en halv citron (Jeg har til anledningen købt et citronskrællejern :)
  • En lille håndfuld hakket persille
  • 2 dl. rasp
  • 1 spsk. Mango chutney Hot
  • 1 tsk. tabasco
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk. sort peber

Fremgangsmåde:
Blegselleri, forårsløg og æbler hakkes fint og steges et par minutter i lidt olie på panden. Herefter skal det køle helt af. Når det er koldt, skal det blandes med kylling, saft og skal fra citronen, mango chutney, persille, tabasco, salt og peber. Og Rasp... Rasp er ikke med i den oprindelige opskrift, men jeg fandt det bare meget lettere at arbejde med efter raspen blev tilsat.


Burgerne serveres med agurker og mango i skiver (vi havde ingen mango så jeg brugte mango chutney) og en god mayo (Vi bruger Hellman her i huset) på burgerbollerne.. Og jeg har prøvet at lave kyllingeburgere før, men de her var altså rigtig gode og det blev vedtaget, at de skulle på fars hjemmeside. :D

Og nu til valentinsdag... På torsdag.. Vi har vedtaget, at vi ikke giver nogle gaver på torsdag og jeg har det sådan et jeg hellere vil give blomster fordi jeg har lyst end fordi en amerikansk højtid dikterer det... Men jeg kan nu meget godt lide konceptet om at man gør noget ekstra ud af kærestelivet... Vi har så valgt at gøre det på fredag for det er sønnen hjemme hos mine forældre...

Så nu til spørgsmålet.. hvad skal der serveres til 2? 
Sundt, lækkert og gerne billigt :)... 

Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: