søndag den 3. februar 2013

Ting jeg har lært fra weekendens bryllup

Sikke en fest vi havde i går.. nej... først og fremmest burde jeg sige tak for al den opmærksomhed og alle de lykønskninger, der er kommet i den seneste tid :) Der er sikkert mange, der er spændte på, hvad bruden havde på, så vi starter med et billede af de nygifte...

Simba og Molly. Nygifte Tøjhunde

Til dem, der evt. måtte føle sig skuffet over, at det "kun" er tøjbamser, der skulle giftes, så vil jeg godt lige pointere, at vi aldrig har sagt, at vi (Karen og jeg) skulle giftes (i går altså) ;)

Historien bag gårsdagens bamsebryllup er, at jeg længe har haft lyst til at prøve kræfter med en bryllupskage, og da hundene alligevel har fødselsdag den første lørdag i februar, så tænkte vi, at det ville være oplagt at holde et hundebryllup...

Men man kan ikke bare holde et bryllup uden at lære noget.. Så her er nogle af de lektioner, jeg har lært til fremtidige bryllupper.

1. START I GOD TID
2. Ristede mandler tager tid at køle af
3. Hvis der står 38% creme fraiche i opskriften, så har det nok noget at gøre med, hvor let den kan piskes
4. Hellere for meget fondant end for lidt
5. Jeg er ikke kunstnerisk anlagt
6. Royal Icing er lettere at lave end forventet
7. Italiensk Marengs smørcreme driller, når man putter smørret i. (men på plussiden har jeg en ret god ide om, hvorfor mit tidligere flødebolleforsøg fejlede)
8. Lad være med at holde bryllup i februar


Lad os starte med det sidste... Vi havde inviteret 9 mennesker til brylluppet i går, men 4 af dem var syge med årstidens sygdom... Så derfor.. Ved næste bryllup så inviter i sommermånederne. Heldigvis havde vi lige et par stykker i reserve, som var friske på lidt kagespisning :D

Tilbage til starten. Jeg begyndte for alvor med kagen om fredagen. Efter jeg havde været i skole med sønnen... Det ville ikke have skadet den kreative proces, hvis jeg havde undværet lidt tidspres :D

Den overordnede kageplan var følgende:

Bryllupskagen
1. Udgangspunkt i denne opskrift på en kage med hindbær.
2. Tilsat en trademark sprød bund fra en glutenfri cheesecake.
3. Smurt op med smørcreme (italiensk marengs smørcreme)
4. Betrukket med fondant
5. Pyntet med Royal Icing
6. Spist med velbehag

Kødbenskager (vrøvl)

Hundekager

Kagehund (vandbakkelse)

For nemhedens skyld opretter jeg herefter et nyt indlæg kun med opskrifterne.

For mit vedkommende var det første gang, jeg eksperimenterede med smørcreme og Royal icing.. Royal Icing fik jeg ret hurtigt styr på, men smørcremen gik i skudder-mudder til sidst.. ikke helt så let som jeg havde regnet med... Men det må jo bare betyde, at jeg bliver nødt til at bage flere kager, der skal smøres op :)


Et rigtig snedigt trick, som jeg læste på en anden blog, var at lægge lagkager sammen i den form, de er bagt i. Beklædt med en plastikpose, der er skåret op. I dette tilfælde har jeg brugt en bageform, der måler 35x25 cm med afrundede hjørner, og en 10 liters frysepose passer fint, hvis den skæres op i den ene side og i bunden.
Herefter samles kagen med det øverste lag først og så arbejder du dig nedad, til du når bunden. (venstrre billede for neden (sprød bund))...








Når den så har sat sig natten over i køleskabet, kan du vende den ud på en plade.
Til sidst skal du bare tage plastikken af, og så har du en kage, der næsten er klar til at blive smurt op (det store billede).. dog skrabede jeg lige siderne fri med en dejskraber.

Herefter smurte jeg kagen op med smørcreme.. og hvis der er nogen smørcremeskyndige derude.. så blev min smørcreme helt grynet :S i skålen og slet ikke så blød og cremet, som jeg har set på rigtig mange billeder.
Jeg brugte opskriften fra Kageeventyr, hvis det hjælper på troubleshootingen.


Synes selv det blev meget godt i betragtning af, hvad jeg havde at arbejde med, og at det var mit første forsøg. Jeg plejer bare at beklæde mine kager direkte med fondant, men jeg har læst mig til, at smørcremen er nødvendig, for at fyldet ikke smelter fondanten.

Og den endelige kage: (og husk lige på lektion nr. 5 (jeg er ikke kunstnerisk anlagt)


Der skulle også have været fondant på siderne, men der må jeg henvise til lektion nr. 4. (hellere for meget fondant end for lidt)... og ja.. jeg skal øve mig lidt i at tegne med tyller :)

Apropos tyller... Fordi Karen ville købe en kødbensudstikker, så fik jeg bevilget et nyt sæt tyller. Hun købte ind hos Holstedhus.dk, og jeg vil godt lige fremhæve deres kundeservice... Den var HELT FANTASTISK!!... Karen bestilte onsdags, og som der står på deres hjemmeside, så skulle man bare ringe, hvis det hastede... hvilket hun gjorde.. og allerede torsdag modtog vi varene med posten.. sammen med en lille hilsen.. som sagt.. fantastisk personlig kundeservice :D
Bryllupskage til Molly og Simba og kagehund til resten... Er der andre, der synes kagehunden ligner en buttet Yoda?

Aftensmaden bestod (selvfølgelig) af hotdogs og spiralversionen tilmed... Du kan finde opskriften på marinerede partypølser her

Håber også alle i andre har haft en god lørdag... hundebryllup eller ej
Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: