torsdag den 6. juni 2013

Burgerboller en masse

Nogle gange gør jeg ting sådan bare fordi... Som f.eks. når forældrerådet planlægger mad til en klasseudflugt... så kommer jeg til at sige... jeg kan da godt bage burgerbollerne til den dag...


Opskrift til burgerboller til en klassefest med familien
144 stk. 

350 gr. gær (50 gr. pr. portion)
31,5 dl. vand (4½ dl. pr. portion)
14 æg (2 æg pr. portion)
420 gr. sukker (60 gr. pr. portion)
7000 gr. mel (1000 gr. pr. portion)
350 gr. blødt smør (50 gr. pr. portion)

Og så hjælper det at have en P.L.A.D.S. eller et ret stort køkken og en KEN og ca. 6 timer hvor du ikke har andet planlagt.

Her kommer lige billedserien der viser trinene :)



Der blev 20-21 boller ud af hver portion. ca. 85 gr. pr. stk.
12 minutter ved 210 grader (uden varmluft)

Og som du kan se på det nederste billede til højre så er bollerne i nogle fine bakker.. Det er nogle papplader fra Bilka som jeg plejer at bruge til mine kager og så har min kæreste syet nogle klæder til dem så de er rigtig fine :)

I morgen skal jeg have lavet sloppy joes fra New Yorker By Heart.. Opskriften til det må du finde i NYBH's kogebog ;)

Christian W. Jensen

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ser ud til, at du også har æg i dejen, når man kigger i røreskålen, men ikke når man kigger i opskriften! Du er en driftig herre, må jeg sige :-)
Elsebeth

Christian W. Jensen sagde ...

@Elsebeth: Det har du fuldstændig ret i... Der er da selvfølgelig æg i opskriften.. 2 æg pr. portion... hvilket vil sige 14 æg i alt... Det er hermed rettet