Hvad er dit navn?

Nu har jeg været på arbejde i 2 uger... Jeg er kun ansat på deltid så jeg har kun 17 timer om ugen. Så tiden flyver hurtigere for mig end den måske normalt gør... Men hold da helt fast hvor er der mange nye sanseindtryk når man starter et nyt sted.

I mine 3½ år på uddannelsen som fys. så har jeg ikke rigtig stiftet bekendtskab med psykiatrien i mine praktikforløb... Så jeg er på rigtig ukendt grund. Heldigvis er jeg blevet rigtig godt modtaget af både kollegaer og klienter..

I går mødte jeg en klient som dog ikke er en af mine og han spurgte til mit navn. Og han blev helt rørt da jeg spurgte til hans.

Har du nogensinde tænkt over dit navn? Ikke hvad du hedder? ... men at du har et navn... Vi bor i Danmark og tager det som en selvfølge at vi har et navn... Prøv at forestille dig at du har levet et årti eller mere UDEN et navn? Tænk hvis du fik et tal i stedet for og blev isoleret fra omverdenen?

Tanken er for mig så grotesk at jeg slet ikke kan beskrive det. Men det giver helt sikkert en forståelse af hvorfor denne mand går så meget op i navne...

I dag fik jeg så den her:

Jeg har fået at vide af mine kollegaer at det betyder at jeg officielt er acceptere som en af deres hvilket jeg er ret glad for.. :)

Havde du spurgt mig for 6 måneder siden ville jeg have sagt at psykiatrien ALDRIG blev det sted jeg kom til at arbejde... men man har jo et standpunkt til man bliver klogere :D

Nu vil jeg i seng for i morgen skal jeg have bagt 140 burgerboller til en klasseudflugt men sønnens klasse på fredag :)

Christian W. Jensen