Vi begyndte for alvor at gå på boligjagt i starten af 2019 for det skulle gerne passe med at min store knægt kunne blive konfirmeret sammen med hans venner i maj og inden hendes den mindste skulle starte i skole til august. Så i det store hele var det et ret lille vindue vi skulle ramme, med at finde det rigtige hus, det rigtige sted til den rigtige pris og på det rigtige tidspunkt.
Det var da mildest talt noget der gav mig et par søvnløse nætter. Det første hus vi så på nord for Rørbæk var meget pænere på papir end det var i virkeligheden. Der var den plads vi havde ønsket os men med det samme vi trådte ind i stuen fik jeg flashback til min lejlighed i Ebeltoft. Både i huset i Rørbæk og lejligheden i Ebeltoft var der så lavt til loftet at jeg knap kunne stå oprejst og jeg måtte dukke mig for at gå igennem dørene.
Andet hus vi kiggede på var i Kielstrup og det havde vi begge en god fornemmelse med men vi havde samme dag også en fremvisning på et hus i Fårup. Lad mig sige det sådan her: Efter huset i Fårup så virkede Kielstruphuset meget mere attraktivt. Huset i Fårup havde løse ledninger ud af alle stikkontakter, flere rum var ikke færdige, rumfordelingen var slet ikke optimal til vores familie på 5 og så lå det lige ved siden af en jernbaneoverskæring.
Der gik et par dage og da vi havde snakket om det og fundet frem til at vi gerne ville se Kielstruphuset igen, så opdagede vi at det ikke længere var på mæglerens hjemmeside. Det var en lang weekend før vi om mandagen kunne kontakte mægleren og få bekræftet at sælger var i forhandling med en anden. Vi fik lov til at komme med et enkelt bud, men vi fik kun et enkelt bud da sælger ikke ville gå i budkrig for det betød ekstra papirarbejde :)
Vi overvejede at byde prisen, da vi først havde tænkt at byde under, men da vi hørte at der var andre der havde budt, så tænkte vi at de ville byde under og så ville vores bud være det højeste hvis vi bød pris en.... MEN.. hvis de andre nu bød prisen og vi også bød prisen så ville sælger allerede være i forhandlinger med dem og så ville der ikke være incitament til at sælge til os.
Vi besluttede derfor at byde 5000 over prisen, men så bede om at få haveudstyr med. Vi havde hørt fra mægler at sælgeren ville flytte i en lejlighed efter at have boet mange år i huset. Derfor håbede vi at hun ville benytte chancen til at få lidt ekstra og så komme af med haveredskaber og havetraktor som hun sandsynligvis ikke havde brug for i den have der evt. fulgte med en lejlighed.
Og ja... Hun valgte at sælge til os. Og ikke nok med det. Hun gik med til en overtagelse af huset der hed 1. juli (Vi så på huset i januar/februar måned) og ikke nok med det så gik hun med til at vi havde råderet over huset fra 15. juni, hvilket vil sige at vi havde 3 weekender til at få flyttet alle vores ting og få gjort lejligheder rene.
Vi endte med at flytte Tasja og ungerne ned en uge før sønnen og jeg, så de sidste 4 dage inden skoleafslutning var hun tidligt oppe for at køre børnene til deres skole i Randers. Sønnen og jeg flyttede de sidste af vores ting lørdag d. 29. juni og siden da har vi kun lige været i Svenstrup for at aflevere nøgler og have syn af den gamle lejlighed.
Nu har vi boet her i næsten en uge og vi er så småt ved at falde på plads. Herfra hvor jeg sidder i stuen kan jeg "kun" se tre flyttekasser, men de står spredt ud over hele huset. Vi har sammenlagt 166 m2 hus, godt 100 m2 lade/stald, der er delvist indrettet med et frostfrit rum og et værksted og en samlet grund på omkring 4300 m2.
Men vi er også 5 mennesker, katten Melle og pindsvinet der i dag er blevet navngivet Møffe :D
Fremover så forudser jeg, at denne blog ud over madopskrifter også vil komme til at handle lidt om de udfordringer der følger med ved at være førstegangshusejer.
Solnedgang fra forhaven |
120 år gammelt træ som vi har lovet sælgeren ikke at fælde. Ikke at vi havde planer om det. :) |
Huset set fra haven og mig der laver noget (men kan ikke huske hvad :) |
Christian W. Jensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar