søndag den 21. februar 2021

Meal prep

Hvis du google meal prep på youtube så får du sandsynligvis en masse videoer om hvordan man laver det samme måltid til flere dage. Det var dog ikke helt det jeg søgte, men jeg havde håbet at jeg i denne weekend kunne komme lidt foran på næste uges madplan. Og jeg TROR måske endda det er lykkedes.'

I går fik jeg lavet carnitas og en god portion af det.  Det blev brugt til Mac'n'cheese i går. I dag fik det en gang tacokrydderi og blev brugt til tacos. Tirsdag bliver det stegt med en gang barbecuesauce og blive til pulled pork burgere. Ham Ethan Chlebowski jeg omtalte i går snakkede om at han gav sine pulled pork burgere et dryp med horseradishmayo... så vidt jeg lige husker så er horseradish det vi i Danmark kalder peberrod. Det har vi ikke hjemme, men jeg ved vi har noget wasabi liggende i køleskabet, så jeg overvejer kraftigt at blande det med lidt mayo for at se om det passer til menuen.

I morgen skal vi have frikadeller og tzatziki. Jeg har rørt farsen i dag og blandet tzatzikien her efter spisetid. Så hvis alt går vel så er planen i morgen efter arbejde at jeg skal have stegt frikadellerne og så er vi spiseklar. og tirsdag så er det igen. Steg kød med barbecuesauce og så er vi spiseklar :) 

Derudover har jeg også fået lavet nogle æggemuffins. Tasja er alene hjemme i dagstimerne og det der med at have det dårlige ben ned i længere tid betyder at blodet løber til og det gør nuller naller. Så i sidste uge lavede jeg nogle æggemuffins version 1.0. Denne gang blev det version 1.5 og jeg tror de er godkendte.

Her kommer opskriften jeg lavede dem.

Æggefrokostmuffns

  • 10 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 200 gr hytteost
  • 6 vrid salt
  • 6 vrid peber

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne godt sammen og fordel dem i muffinsforme. Det blev til ca. 16 muffin her.

Derefter fordelte jeg lidt skinke og spinat i halvdelen og stegt bacon og hakkede soltørrede
Bages 20 minutter ved 200 grader (ikke varmluft)
Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: