Men ikke på samme tid :)
Lige en opsamling på den seneste tids madprojekter. Forleden fik jeg skrevet om en gennemgang af bloggen. Det var faktisk også der at jeg opdagede at bloggen faktisk fylder 10 år i år. Teknisk set er bloggen vel 10½ år for det var i januar/februar de første indlæg blev lavet. Første opskrift var på baby back ribs, hvilket jeg ikke har lavet sidenhen. Derimod har jeg lavet mange spareribs siden.
Dagens opskrifter hører vel teknisk set ind under tilbehør. Jeg er stadig ved at overveje om jeg skal ændre opskriftindexet så det bliver inddelt på en anden måde... Jeg tænker i hvert fald det vil give mening at ændre tilbehørskategorierne.
Første opskrift er inspireret af Ethan Chlebowskis blog. Det er fra ham jeg har lært at koge ris.
1. Skyl ris for at undgå de klistrer sammen
2. Ris/vand ratioen her i huset er nu 1-1½. Dvs. når vi laver til os herhjemme hedder den 4 dl ris til 6 dl vand.
3. Den fancy del af fancy ris består i at der bliver tilsat aromatiske ingredienser. I dette eksemplar er det jalapenos og hvidløg, men senere så bliver det også testet med løg, ingefær og hvad jeg nu ellers kan finde på.
Fancy ris
2 spsk olie
4 dl. jasminris
6 dl. vand
2 friske jalapenos
6 fed hvidløg
Fremgangsmåde:
Skyl risene. Hak hvidløg og jalapenos fint. Fjern kerner og lameller fra jalapenos. Varm olien i gryden, du har tænkt dig at koge risene i. Steg hvidløg og jalapenos i olien ved mellem varme. Efter et par minutter tilsættes risene og der røres rundt indtil alle risene er blanke. Tilsæt herefter vand og sæt låg på. Når vandet koger skrues ned for varmen og risene simrer i ca 10-12 minutter. Tag herefter risene af varmen og lad dem stå med låg i yderligere 5-10 minutter
Jalapenos poppers
6 Jalapenos
1 fed hvidløg
3 forårsløg
1 bægre philadelphia flødeost
1 pakke bacon (8 skiver)
Fremgangsmåde
Hak hvidløg og forårsløg fint og rør det op i osten. Halver jalapenos og fjern kerner og lameller.(Kan du lave snittet ned gennem stilken er det perfekt). Fyld en teskefuld ostefyld i hver halve jalapenos og vikl en skive bacon.
Sæt dem i en forvarmet ovn ved 200 grader med den åbne side OPAD. Giv dem ca. 15 minutter til baconen bliver sprød/bagt. Spis dem mens de er varme
Christian W. Jensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar